Vinter arbejde i båden…

Så skulle der bygges om i den nye båd!

Da det nu er vinter, og jeg ikke havde nogle planer om at tage på vandet før d. 4 februar 2017, da der på denne dato var første afdeling af klubmesterskabet i Helsingør efter torsk, gik jeg i gang med at ændre diverse ting i båden, i oktober måned.

Der skulle 2 batterier i med hovedafbrydere, skille relæ lader og 230 volt stik i båden

Betjeningspanelt med automatsikringer til alle instrumenter og forbrugere, skulle også flyttes fra placering under rattet, til en placering som kunne nås uden at skulle ned på knæ og kravle.

Jeg skulle også have monteret det Lowrance Elite-5x CHIRP instrument, som jeg havde investeret i og var blevet så glad for, da jeg sejlede i min Kegnæs 470.

Der skulle monteres GPS antenne til mit Lovranxe LCX 18 som jeg bruger med mit ” Klaus” fiskekort.

Der skulle monteres en ny projektør, til når det er mørkt på rampen.

Der skulle monteres den “nye” antenne jeg købte på auktionen i klubben.

Hvordan gør man så det når man ikke kan komme ind i en garage eller hal med varme, det er jo ” vinter ” eller det er ikke varmt udenfor, og jeg skulle jo også lave noget glasfiberarbejde, og det kræver varme!………. godt nok har jeg jo en fin kalesje på, men jeg har det også dårligt med at den skal være på hele vinteren med sne og frost og væde………..jo man bakker bare op til garagen, som ikke bliver brugt til parkering af bil, og så bygger man da bare det her, med nogle lægter og en god presenning ?,  så kan jeg gå i båden med en 2 kw varmeblæser og holde varmen hele vinteren, jeg har faktisk gået i    T-chirt og haft det dejligt.

**************************************************************************

Byggeriet starter.

Der blev mærket op til hullet hvor jeg skulle lave den nye batteribrønd til de 2 batterier, og stiksaven fik lov at arbejde. ?

Det var spændende at se hvad man skar over, da saven opførte sig mærkeligt flere gange, men det viste sig at være forstækninger så man kunne sidde på kistebænken.

Hullet til den nye placering af betjeningspanelet er bleve skåret

Så blev der lavet papskabeloner til de 2 skot der skulle blive for og bagende af batteribrønden.

Skabelonerne blev først lavet groft, og senere tilpassede jeg stykker af pap og satte på med Gaffa tape, på den måde kunne jeg få den til at passe som jeg ville have den.

Så kunne jeg overføre det hele til vandfast østen krydsfiner, og så passede de med det samme som jeg ville have det.

Så blev der lavet en træk mulighed mellem brønden og under rattet, hvor jeg skulle have min klemrække til alt El, det blev et 40 mm. afløbsrør, og så blev de 2 skot fikseret med en gang glasfiberstrimmel og polyester i bund og i top, som så skulle hærde et døgns tid, da der ikke var særlig varmt, og jeg ikke har varme på om natten.

2 lister blev limet på med vandfast snedkerlim og rustfri skruer, til at montere bundpladen på.

Bunden blev lavet først i pap, og derefter i østen krydsfiner, og derefter monteret i lim og med rustfrie skruer.

Lister blev monteret til side pladerne på samme måde limet og skruet fast.

Så blev side pladerne lavet først med pap og dernæst i finer, og til sidst limet fast i brønden……. nu begynder det at ligne noget. ?

Så har jeg klippet og tilpasset glasfibermåtter, så de er klar til støbning med polyester, ind og blande en god portion polyester og så har jeg 5 min. til at få det fordelt i måtterne.

Først blev der smurt et godt lag polyester på krydsfineren, hvor måtterne skulle sidde, så kunne måtterne på skift trykkes fast i polyesteren, og efterfølgende blive gennemvædet med polyester, og til sidst blev hele kassen smurt med et lag polyester, så den bliver “vandtæt”.

Da det hele var hærdet af, var det meget stærkere en de forstærkninger der før var under trekanten.

Se monteringen i brønd og af instrumenter på:

Batterier i brønden og montage af elpanel.