Batterier i brønden og montage af el-panel

Batteri og el montage.

De 2 batterier er blevet placeret i brønden, der er plads til skillerelæet mellem dem på det forreste skot.

På det bagerste skot har jeg placeret en sikringsbox fra forbrugsbaseret med 3 sikringer, hvor jeg bruger en til strømpanelet med en 30 AMP. sikring i og derfra i 16 kvadrat til en hovedafbryder under rattet på styrepulten, hvor der også sidder en hovedafbryder til motoren, som er forbundet til startbatteriet direkte med                35 kvadrat kabel, som også går videre til motoren.

Den anden 30 Amp. Sikring går med 6 kvadrat direkte til en 5 Amp. Forsikring lige bag VHF radioen, så den altid har strøm, selv om der sker noget med panelet.

kablerne er trukket fra batteribox gennem trækrøret og til klemrække. hvor der er en stor fuglerede af ledninger, som jeg skal have styr på.

 

Her er der ryddet op, og der er monteret en klemrække, hvor der går 2.5 kvadrat ledninger op til betjeningspanelet.

Betjeningspanelet får strøm fra hovedafbryderen og gennem en         6 kvadrat ledning.

Der er også lavet en Minus skinne, hvor alle minus ledninger kan monteres.

Så skal der bare stripses ledninger sammen.

Efter oprydningen blev der også plads til at jeg kunne placere min ekkolods boks og min AIS modtager under rattet og nemt at komme til.

Og så er man også fri for at skulle ligge med pandelampe når man skal servicere el panelet, der er monteret led strip der lyser fint …. 🙂

Låg på batteriboxen så er den færdig dvs. der skal lige trækkes en slange fra boxen/batteriernes udluftning og ud til motoren i det fri, så gasserne fra ladningen ikke ender i bunden af båden, med fare for eksplosion.

Placering af instrumenter

      

Jeg skulle jo have placeret det sidste instrument mit Lowrance CIRP instrument, men der er jo ved at være fyldt op, så jeg fandt på at lave denne lille klods af 5 stykker 22 mm krydsfiner, som jeg limede sammen efter at have skåret dem groft ud efter foden på holderen, og boret et 40 mm. hul i midten, derefter blev klodsen slebet med en båndpudser, det tog 10 min, at slibe den, og så fik det hele en ordentlig omgang olie. Klodsen blev monteret med en god gang silekone, så kan den fjernes uden spor……fint ik`?

 

Det er blevet en rigtig god “pilot” plads, og der er masser af udsyn fremad alligevel!

Så blev der også lige købt en 48watt 4550 lumen LED projektør, som blev monteret på bøjlen, til når der er mørkt på rampen, den gør nat til dag… 🙂

Lader og landsting og 230 volt stik til forbrug i båden.

Man skal ikke gå ned på udstyr, så nu har vi følgende instrumenter om bord:

-VHF radio Ældre model Raido Ocean med DSC NØDKALD

-Autopilot AP 12 som kan køre kurs efter plotter via netværk

– Lowrance lcx18 med fiskekortet og mulighed for 50/200 khz ekkolod

– Lowrance X5 Elite CHIRP med mulighed for 50/83/200 khz almindeligt lod, og         low/medium/high CHIRP

– Raumarine C70 som er tilsluttet en Raymarine DSM 250 ekkolodsbox med mulighed for 50/200 khz lod

-Raumarine C80 med søkort, og som er koblet op til AIS modtager radar og autopilot